Problemet på uddannelserne er ikke de studerende. Det er de engagementsformer vi inviterer til.

Når undervisningen er drevet af formkrav, employability-retorik og kompetencer der først bliver relevante i en abstrakt fremtid, forskydes interessen væk fra det der foregår lige nu – fra faget, spørgsmålet, processen. Tilbage bliver tomhed. Studerende der gennemfører uden at være til stede. Undervisere der er ved at gå til i frustration.

De pædagogiske former jeg arbejder med – projektarbejde, gruppearbejde, vejledning, undersøgelses- og casebaseret læring – er ikke nostalgiske. De er svar på nutidens problemer. De flytter opmærksomheden tilbage til det fagligt vedkommende: de brændende spørgsmål, fagets egne traditioner, underviserens ekspertise og nerve.

Jeg tilbyder konkret og praktisk hjælp til at gøre undervisningen værd at deltage i.